
Hurtig datakommunikation på fiber mellem flere kontoradresser
Har du behov for sikker og hurtig datakommunikation med stor kapacitet mellem flere adresser i virksomheden, er Nia-lan den perfekte løsning. Nia-lan er et MPLS- og fiberbaseret højhastighedsnetværk, der sikrer, at data flyder uhindret mellem jeres kontorer.
Høj båndbredde og driftssikkerhed
Med Nia-lan får du hidtil uhørt høje båndbredder til og mellem adresserne til attraktive priser. Vi tilbyder en høj driftssikkerhed i form af bl.a. redundant opbyggede fiberringe med fuld udstyrsredundans i core og ikke mindst garanterede serviceaftaler (SLA) og en professionel 24/7 serviceorganisation (Helpdesk/NOC).
Hurtig fiberbaseret datakommunikation og andre fordele:
- Nia-lan er baseret på Nianets landsdækkende fibernetværk
- Vi benytter den seneste teknologi i udstyr fra Cisco Systems
- Nia-lan erstatter de dyre og langsomme WAN-løsninger med optimale MPLS-løsninger med LAN-hastigheder
- Vi leverer ethernet grænseflader med op til 10 Gbit/s på hver adresse, så du undgår fordyrende konverteringsudstyr, komprimeringssystemer og decentrale servere
- Alle forbindelser kan leveres med fuld ’Quality of Service’ (QoS) i 4 niveauer samt intelligent routning
- Nia-lan er den eneste løsning på markedet med en garanteret latency på under 10ms overalt i Danmark
Lynhurtigt internet hænger tæt sammen med denne løsning. Læs mere om Nia-internet
Har du brug for sikker opbevaring af serverudstyr? Læs om Nia-housing
Tekniske specifikationer
Forbindelser
Optisk fiber fra nærmeste POP (enkelt eller redundant til to nærmeste POPs).
Ethernet 100 eller 1.000 Mbit/s BASE-TX kobberporte via kundeplaceret CPE.
Ethernet 10 Gbit/s optisk interface.
Flere tjenester fx MPLS VPN, udenlandsk operatør eller internet leveres på hver sin port på en kundeplaceret switch.
Nianets NOC overvåger til og med kundeplaceret udstyr (CPE).
IP-adresser
Der er fuld frihed til at vælge egne IP-adresser – blot der ikke er internt sammenfald
Udstyr
Vi baserer vores løsninger på den nyeste teknologi fra Cisco Systems (Layer 3 MPLS IP-VPN) med rigelige kapaciteter i 1 og 10 Gbit/s størrelsesorden.
Routning
Nianets netværk optræder som standard i Layer 3 konfigurationen som en default gateway mod alle kundens lokationer. Understøttede routningsprotokoller: BGP4, OSPF og RIP2.
Quality of Service og Latency
QoS styres af afsenderen ind i nianets 4 standardniveauer:
| QoS niveauer | % af båndbredde | Garanteret latency | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| VoIP | Maks. 5 % | 10 ms | Overforbrug droppes |
| Guld | Maks. 30 % | 12 ms | Overforbrug mappes til Best Effort |
| Sølv | Maks. 30 % | 14 ms | Overforbrug mappes til Best Effort |
| Best Effort | Op til 100 % | - | - |
Serviceaftale (SLA)
Enkelte forbindelser: 99,7 % oppetidsgaranti
Redundante forbindelser: 99,9 % oppetidsgaranti
Reaktionstid: 1 time remote, 3 timers on-site
24/7/365 døgnbemandet serviceberedskab (Helpdesk/NOC)
Redundans
Nianets backbone er opbygget med fuld fiber- og udstyrsredundans samt sikrede og overvågede POPs.
Kundetilslutninger tilbydes som enkeltforbindelser fra nærmeste POP i backbone eller med redundant fremført fiber og hermed også redundant udstyr på kundeadressen (til to forskellige POPs i backbone) eller med redundans via alternativ forbindelse fx trådløst.
