GÃ¥ til indhold Åben navigation Luk navigation
Case

Ny aftale med Saxo Bank øger kravene til Nianet

En ny aftale med Saxo Bank har betydet, at der stilles helt nye krav til sikkerheden omkring Nianets datacenter i Glostrup.

Nianets kommercielle direktør mener, at aftalen kan sikre, at Nianet nu kan tiltrække flere storkunder.

Aftalen betyder at Nianet i fremtiden skal huse Saxo Banks servere, hvor Nianet leverer infrastruktur, opkobling og sikkerhed, hvorimod Saxo Bank selv kommer til at stå for serverne og som de eneste har adgang til dem.

Nianet datacenter i Glostrup har allerede en tier-3 sikkerhedscertificering, hvilket blandt andet omfatter ekstra generator, særskilte kølingssystemer, nødforsyning og kabelføring samt kameraovervågning.

Saxo Bank stiller dog yderligere krav, hvorfor Nianet har måttet opgradere det ellers allerede høje sikkerhedsniveau.

Nianets kommercielle direktør Peter Sandahl Torp fortæller til ITWatch, at det ikke er usædvanligt, at kunderne fra tid til anden stiller yderligere krav til Nianets atacentre, men at sikkerhedsniveauet i datacenterindustrien traditionelt er blevet drevet frem af kundernes behov.

Dette ser Nianet kun som værende positivt, da man som virksomhed hurtigt kan se sig blind på sin egen forretning og derfor har godt af at blive udfordret af sine kunders stigende forventninger og krav.

Derudover vil det øge attraktiviteten af Nianet og tiltrække nye store finansielle kunder.

Blandt de nye krav var en sikring af bygningen mod rambukangreb med betonværn, en døgnbemandet sikkerhedsløsning omkring bygningen, øget kameraovervågning og en mere omfattende personlig verifikation.

Læs hele artiklen hos ITWatch

 

 

 

 

 

Live Chat Software