GÃ¥ til indhold Åben navigation Luk navigation
Nyhed

Bedste årsregnskab i Nianets historie

Med fremgang på alle poster i regnskabet er det ganske tydeligt, at 2017 er det bedste år i Nianets historie.

Nianets omsætning er vokset med 22 mio. kr. til godt 367 mio. kr. fra 345 mio. kr. året for inden. Dette sker, selvom selskabet står midt i en slagsproces. Kapitalfonden EQT debudede i juli 2017, at de ville købe Nianet for derefter at fusionere det med Global Connect, som de købte for et par år siden.

I forbindelse med præsentationen af det dugfriske regnskab uddyber adm. direktør i Nianet, Rasmus Helmich, at Nianets store fokusering på infrastruk-tur giver god mening.

“Indholdet og måden, hvorpå vi alle sammen bruger internettet - det skifter ofte. Så kommer der cloud-tjenester, og så skifter man fra flow-tv til on-demand-tv, og så kommer der noget nyt og noget andet. Men fælles for det hele er, at vi skal bruge masser af alle steder – og vi skal bruge bånd-bredde, der er stabil og velfungerende og til at stole på. Hvad vi så bruger den til – det kan være ligegyldigt,” siger adm. direktør i Nianet.

Endvidere understreger direktøren i Nianet, at den øgede omsætning skyldes, at selskabet er kommet op i volumen, ved at koble flere på samme fiber, så den drives mere effektivt.

Afslutningsvis fortæller Nianets adm. direktør, at han også forventer et positivt 2018, men at man gerne snart ser en afklaring på fusionsplanerne.

Læs hele artiklen på Børsen.dk

 

Live Chat Software