GÃ¥ til indhold Åben navigation Luk navigation
Nyhed

AIS med Nianet: Truslen kommer både indefra og udefra

Manglende bevidsthed om konsekvenserne af it-trusler såsom medarbejdere der ikke følger retningslinjerne for it-sikkerhed udgør en lige så stor risiko for virksomheder som it-trusler i sig selv.

Den 16. November 2017 satte Nianet i samarbejde med Interxion fokus på it-sikkerhed, da vi afholdt it-sikkerhedskonferencen "Annual IT Security Summit".  

Lone Juul Dransfelt Christensen, NNIT

Dagens første taler var Lone Juul Dransfelt Christensen, NNIT med titlen etisk hacker. Hun beskæftiger sig med at hjælpe danske virksomheder helt på forkant, når det gælder it-sikkerhed.

Hun lagde særlig vægt på, hvor vigtigt det er at som virksomhed kender vores fjender og deres metoder, hvorfor hun understregede at it-sikkerhed er en dynamisk virksomheds-disciplin.

Rådet fra Lone var derfor, at virksomheder bør identificere eventuelle trusler og arbejde med disse med henblik på at beskytte virksomheden.

Glemmer vi hvor alvorlige hackerangreb er?

Til Annual It Security Summit kunne man ligeledes høre et indlæg fra Radio 24/7 værten, Anders Kjærulff.

Han fremlagde en række digitale trusler, hvorefter han konkluderede at der ikke findes nogen absolut sikkerhed og fastslog ligeledes at alt digitalt materiale kan manipuleres.

Anders understregede ligeledes at det kan være nogle alvorlige og meget personfølsomme data som bliver hacket, hvor han nævnte SCS-sagen.

Her blev 1.2 million oplysninger fra kørekortregistret, CPR-registret og kriminalregistret hacket.

Anders største bekymring er, at den kollektive bekymring omkring hackerangreb er minimal. Offentligheden har det med at glemme, hvad der er sket, selv når store og kritiske datamængder stjæles.

VIDSTE DU AT...

 

10 ud af 24 avancerede hackerangreb kan tilskrives de kinesiske hackere

 

52 % af virksomhederne peger på medarbejderne som den største it-trussel

 

den gennemsnitlige årlige omkostning for cyberhændelser og -angreb ligger på ca. 900.000 kr. fir en dansk virksomhed

 

30 % af virksomhederne har oplevet, at deres egne medarbejdere bevidst har skadet virksomheden

 

 

Live Chat Software