GÃ¥ til indhold Åben navigation Luk navigation
Nyhed

Glem alt om bredbåndspuljen

Ikke alene bliver du, hvad du spiser. Du browser også, som du bor.

I dag ser man nemlig store geografiske forskelle i internethastigheden, hvorfor Danmarks yderområder fortsat har ondt i internettet.

På trods af den politiske målsætning om, at alle borgere og virksomheder skal have adgang til hurtig bredbåndsforbindelse i 2020, lyder de seneste vurderinger fra politikere og eksperter, at det er et urealistisk mål. Det er et stort problem, fordi landdistrikter og yderområder mister oplagte vækstmuligheder.

Dårlig digital infrastruktur har konsekvenser for bosætning

Små virksomheder etablerer sig ikke i områder med dårlig digital infrastruktur, og manglende fibernet har konsekvenser for bosætningen.

Regeringens bredbåndspulje indeholder kun 200 mio. kr. over fire år – og det er som en dråbe i havet i forhold til at løse udfordringen.

Ifølge Netplans analyse lader det til, at støttekronerne i puljen fordeles skævt. I Jyllands-Posten fremgik det tidligere på året, at 15 ud af bredbåndspuljens 80 millioner i 2016 gik til Region Hovedstaden og ikke de områder, som det i særlig grad var tiltænkt i regeringens plan for at skabe vækst i hele Danmark.

Drop bredbåndspuljen og overbudspolitik

Her er min evaluering: Drop bredbåndspuljen og overbudspolitik. Det nytter hverken at fordoble eller femdoble puljen. Det er ikke bredbåndspuljen, der driver den digitale infrastruktur, men derimod virksomhederne.

Kræfterne skal bruges på at gøre det nemmere for virksomhederne at etablere sig i yderområderne, så vil den hurtigere netforbindelse helt naturligt følge med. Det er en forholdsvis lille udgift for virksomhederne at foretage investeringerne, og derefter bliver det langt billigere for Hr. og Fru Hansen at koble sig på.

Erhvervslivet skal med andre ord drive udbredelsen af hurtigt internet. Politikerne bør derfor i højere grad gøre det attraktivt for virksomheder at udbygge den lokale fibernet infrastruktur.

I Nianet har vi i samarbejde med Coop rullet fibernet ud til Danmarks yderområder. Det har resulteret i, at vejen til bedre netforbindelse er blevet meget kortere for mange borgere.

Men det er ikke nok.

Det kræver konkrete investeringsincitamenter for erhvervslivet, før alle danskere kan surfe med fuld hastighed i 2020.

Læs hele klummen hos ItWatch

Drop bredbåndspuljen og overbudspolitik.

 

"Det nytter hverken at fordoble eller femdoble puljen.

 

Det er ikke bredbåndspuljen, der driver den digitale infrastruktur.

 

Det er virksomhederne."

 

Rasmus Helmich, adm. direktør i Nianet.

Live Chat Software